Nyheder: Tre gode råd til større synlighed på nettet

Tre gode råd til større synlighed på nettet

Tre gode råd til større synlighed på nettet

25 January, 2017 - Anmeldt af

En hjemmeside er din forretnings online visitkort, og derfor bør den fremstå professionel og afspejle virksomhedens identitet. Dog er det ikke altid nok at udvikle en lækker og præsentabel hjemmeside – den skal også være synlig på nettet.

Hvis dine kunder eller potentielle købere ikke kan finde din side, kommer der nemlig ikke meget ud af at smide penge efter en professionel hjemmeside med et flot udtryk. Du bør derfor være opmærksom på din forretnings synlighed på nettet.

Hvis din forretning skal gøre sig synlig på nettet og fange potentielle kunders interesse, er der en række ting, du bør fokusere på. En høj placering på diverse søgemaskiner kommer nemlig ikke af sig selv.

Læs her vores tre gode råd til, hvordan din hjemmeside bliver mere synlig på nettet.

1. Søgemaskineoptimering

Søgemaskineoptimering, også kaldet SEO, er enormt vigtigt at sætte sig ind i, hvis du ønsker, at din hjemmeside skal rangere højt på Google.

Med god SEO kan du få fat i alle potentielle kunder og sikre dig, at de, der søger efter dine produkter eller ydelser, bliver præsenteret for din virksomhed. SEO er dermed din sikring for, at eksisterende såvel som nye kunder havner hos dig, fordi du rangerer højt på Google eller andre søgemaskiner.

En af de vigtigste elementer ift. søgemaskineoptimering er unægtelig din hjemmesides hastighed. Hvis du ønsker at banke loadtiden ned, kan du med fordel overveje dine muligheder i forbindelse med valg af hosting og CMS, der begge har stor indflydelse på dit sites performance.

2. Google AdWords

Resultaterne på Google er ikke blot rangeret efter hjemmesider med den bedste SEO. De øverste resultater i søgemaskinen er nemlig ofte markeret med et lille, grønt annoncelogo, hvilket indikerer, at det er Google AdWords annoncer.

Med AdWords sikrer du dig, at din hjemmeside når helt til tops i Google, når der søges efter bestemte ord i søgemaskinen. AdWords er altså en god måde at blive mere synlig på, fordi du er garanteret en placering i toppen af verdens største søgemaskine.

Derudover betaler du kun for resultater med Google AdWords. Det vil altså sige, at du kun betaler et beløb, når folk klikker sig ind på din hjemmeside (pay per click). Du er dermed sikret synlighed på nettet på en fair måde, hvor du ikke smider penge efter noget, der ingen resultater giver.

3. Annoncer på sociale medier

Sociale medier er ikke til at komme udenom, og det er derfor ikke underligt, at mange firmaer markedsfører sig selv på medier som Instagram og Facebook.

Du kan gøre din virksomhed mere synlig og oprette annoncer på eksempelvis Instagram gennem Facebook Business. Her angiver du det beløb, du ønsker at bruge på at annoncere, hvorefter dine annoncer bliver vist til det ønskede segment i en rum tid. Annoncering på de sociale medier er især klogt, hvis dit segment er ungt og bruger eksempelvis Facebook mange gange om dagen. På den måde gør du dig synlig, uden at din målgruppe skal google sig frem til at finde din virksomhed.

Tilbage