Nyheder: Derfor skal du købe en Mac

Derfor skal du købe en Mac

Derfor skal du købe en Mac

16 June, 2017 - Anmeldt af

Mange spørger sig selv hvorfor de skulle vælge en dyr Mac frem for en billigere, og på nogle områder mere fleksibel, PC. Der findes gode argumenter fra begge lejre, og det er helt klart et af de spørgsmål, som det nok ikke er muligt helt at få lagt i graven. 

Ikke desto mindre, er vi mange der sværger til Mac, og synes at der er mest der vejer for at købe en Macbook til fordel for en PC. Så uden at gå helt nørde-videnskabeligt til værks, vil jeg her give de 5 mest åbenlyse grunde til at gå ud af investere i en Mac computer. 

 

 1. Brugeroplevelse 

Som udgangspunkt kan man sige, at en Macbook taler for sig selv. Produktet står for blændende flot design og brugerinteraktion, som få PC’er formår at leve op til. Når du kigger på en Mac, får du lyst til at eje den. Så enkelt er det. 

Udover et flot og gennemført design (der i Macbookens barndom indrømmet gik ud over dens funktionalitet) er Macs styresystem det, der giver en fantastisk brugeroplevelse, som man ikke finder magen til andre steder.

I modsætning til PC, er Macs styresystem gratis medfølgende til maskinen, og er ikke noget du selv skal ud og sørge for, hvilket ellers kan være en kilde til anseelig frustration ved køb af en PC. 

OS X El Capitan er en raffineret og stabil brugeroverflade som er nem at benytte, og som rent faktisk er en platform hvor man har lyst til at tilbringe alt den tid, man nu engang benytter foran sin datamaskine. 

Bortset fra nogle få begynder vanskeligheder med at omstille sig fra PC, er styresystemet nemt at benytte og nok noget af det mest intuitive du kan støde på. Trackpad og mus gør det let og naturligt selv for børn at finde rundt. 

Macs design er styresystemet er alt det, du som privat bruger uden for mange særbehov kan ønske dig: Nem interaktion uden nogle frustrationer.

 

2. Samarbejde med iOS enheder 

I løbet af de senere opdateringer af deres styresystem, har Mac gjort meget for at styrke samarbejdet mellem Macs og iOS enheder, og har efterhånden opnået imponerende resultater. 

Med hands-off  funktionen kan du nu for eksempel begynde at arbejde på et dokument på din iPhone, og senere fortsætte arbejdet på din Mac uden at skulle synkronisere komponenterne eller gemme filen til Cloud. Det samme gælder i forhold til internet søgninger, påmindelser, kort søgninger og kalender indstillinger. 

Interaktion imellem Macs forskellige produkter er virkeligt en ”sællert” hos mange brugere, især hvis de i forvejen er i besiddelse af en iPhone eller iPad. Når dine enheder arbejder sammen, bliver din hverdag bare lettere!

 

3. Højere sikkerhed på Mac 

Det er en gammel traver, og lidt af glansen er også gået af skuffedariet, men der er stadig en grad af sandhed i det: Mac er mere sikkert en PC, og er bedre beskyttet imod virus og hacker angreb end maskiner med Windows styresystem.

Der er formodentligt andre tider i vente, efterhånden som hackere og andet pak lærer at følge med, men sort på hvidt er Mac altså stadig det sikreste for dig som almindelig bruger.

 

4. Bedre skærm og kvalitetskomponenter 

En Macbook har en høj pris, og det er rigtigt, du kan få mere kraft og ydeevne ved at vælge en PC i en tilsvarende prisklasse. Og skal du bare bruge en computer til at gå på Facebook, tjekke mail, og måske spille lidt casino online hos LeoVegas, så kan det stadig bedre betale sig at købe fx en ChromeBook, hvor du også får en udmærket brugervenlighed til et fragment af prisen for en ny Mac. 

Men næsten uanset hvilken PC du vælger, vil du vil ikke nå op på siden af den perfektion og kælen i detaljen der er lagt i hvert eneste komponent i en Mac. 

Macs retina skærme er ikke overgået af noget andet produkt på markedet og giver et krystalklart billede der overgår selv den vildeste Windows bærbar. Det er kort sagt en fornøjelse!

 

5. Kundesupport

Apples kundesupport er stadig  den bedste ifølge anmeldelser. De fleste Apple produkter kommer med 90 dages gratis telefon support og et års garanti, og det er også muligt at få udvidet personlig support i Apples retail butikker. 

Hvis du virkeligt er typen der bare ikke gider slås med IT problemer, så er Apple det rigtige valg for dig. 

Det er ikke anderledes som du tror 

Det var mine 5 gode grunde for nye brugere til at vælge Mac frem for PC. Og jeg vil lige slutte af med at sige, at tiden hvor valget imellem Mac og PC var ligesom at vælge at bo øst og vest for Berlinmuren, altså er forbi. 

De fleste vil opleve at det tager lidt tid at finde sig til rette i Macs styresystem, men det er ligesom at køre på cykel, og når det først er lært, er det en leg.

Mac er langt fra så begrænsede som de tidligere var i forhold til at køre forskellige typer programmer, og der er efterhånden meget få ting du ikke kan få ind på din Mac.

Hvis det endelig er, at der er PC funktioner der er uundværlige for dig, kan du vælge at installere Boot Camp, der lader dig køre Windows på din Mac. For majoriteten vil dette dog på ingen måde være et must.

Det var alle de esser jeg havde i ærmet – god fornøjelse med din shopping!

 

Tilbage